Handelsbetingelser

1. Anvendelsesområde

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder ved alle bestillinger af leverancer fra VOLA A/S (”VOLA”),

Lunavej 2, 8700 Horsens. Tlf. : 7023 5500

CVR-nr. 17531328,

via den tilgængelige webshop på https://.volafilter.com

2. Betaling og priser

Alle priser oplyses i danske kroner og angives inkl. moms og afgifter.

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto, indtil VOLA trækker beløbet, når VOLA sender varen fra lager, eller når pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder. Ved din kortudsteder kan du få uddybet reglerne.

VOLA tager ikke kortgebyrer.

3. Levering

Ordren vil blive sendt til en GLS pakkeshop.

VOLA leverer kun til Danmark. VOLA leverer dog ikke til Grønland eller Færøerne.

Du vil modtage en e-mail med yderligere oplysninger, når din pakke er på vej.

4. Fortrydelsesret

Som forbruger har du 15 dages fortrydelsesret, når du bestiller produkter fra VOLAs hjemmeside.

Fortrydelsesfristen udløber 15 dage efter, at du har modtaget dine varer. Har du bestilt flere forskellige varer i én ordre, som leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare. Du har således 15 dage fra modtagelsen til at give VOLA besked om, at du vil fortryde dit køb.

Vælger du at fortryde dit køb, anbefaler VOLA, at du bruger standardfortrydelsesformularen, som du finder under pkt. 10 i disse salgs- og leveringsbetingelser. Du er dog ikke forpligtet hertil.

Din mail med din fortrydelse skal sendes til sales@vola.dk.

Hvis du har købt flere varer, kan du sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. VOLA refunderer dog ikke omkostningerne til fragt, når du fortryder en del af dit køb.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give VOLA besked.

For uafhentede pakker, der returneres til VOLA, forbeholder VOLA sig retten til at opkræve et returgebyr, som modsvarer VOLAs omkostninger.

5. Returnering

Hvis du fortryder dit køb i henhold til pkt. 4 ovenfor, skal du senest 14 dage efter at have givet VOLA besked herom, sende varen tilbage til VOLA. Du skal selv betale for, at pakken returneres, og du hæfter selv, hvis der opstår en skade under transporten.

Varen skal være i samme stand som ved modtagelsen. Har varen mistet værdi, og er årsagen til værdiforringelsen, at du har brugt produktet eller produkterne på en anden måde end, hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, dens anvendelse og/eller egenskaber, kan du kun få en del af købesummen tilbage.

Beløbet, du kan få tilbage, svarer til produktet eller produkternes handelsmæssige værdi. Det kan eksempelvis medføre en reduktion af den handelsmæssige værdi, hvis den originale emballage er blevet brudt. I visse tilfælde kan varens handelsmæssige værdi være reduceret i et omfang, som gør, at du kun kan få omkostningerne til fragt tilbage.

VOLA accepterer kun pakker, der leveres direkte til VOLAs lager, som findes på følgende adresse:

VOLA A/S

Chr. Nielsens Vej 3

Port 3

8700 Horsens

Danmark

 

Du bedes derfor undlade at sende pakker pr. efterkrav, til pakkeshops eller uden omdeling. Vælger du alligevel en af disse fremgangsmåder, vil pakkerne blive returneret uafhentede.

Det er desværre ikke muligt at returnere varer købt på VOLAs webshop i fysiske butikker.


6. Tilbagebetaling af returbeløb

Hvis du fortryder dit køb, får du dine indbetalte penge tilbage senest 14 dage efter den dag, hvor VOLA har fået din besked om, at du vil fortryde aftalen. Beløbet tilbageføres med det betalingsmiddel, du brugte ved købet.

Der gælder dog følgende begrænsninger:

  • VOLA kan tilbageholde betalingen, indtil varen er modtaget, medmindre du sender dokumentation for at have returneret den ;
  • Er varen blevet værdiforringet, jf. pkt. 5, fratrækkes det beløb, du hæfter for ;
  • Ønsker du kun at returnere dele af ordren, tilbagebetales eventuelle leveringsomkostninger ikke ;
  • Har du valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste leveringsform, VOLA tilbyder, får du ikke merudgiften ved den dyrere leveringsform refunderet.

7. Reklamationsret

Når du som forbruger bestiller varer hos VOLA, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder fra leveringsdagen. Reklamationer skal sendes til sales@vola.dk.

Er din reklamation berettiget, kan du enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Inden for reklamationsperioden på 24 måneder skal du desuden reklamere i ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Henvender du dig i reklamationsperioden inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil din reklamation altid blive betragtet som givet i ”rimelig tid”.

Du bedes så detaljeret som muligt beskrive, hvad reklamationen går ud på, og du må meget gerne vedhæfte billeder. Derefter kontakter VOLA dig snarest muligt omkring det videre forløb.

Hvis reklamationen er berettiget, refunderer VOLA dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage.

Husk også at få en kvittering for afsendelse, og gem denne, så VOLA kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Såfremt du ikke har fulgt producentens anvisninger og sikkerhedsinstruktioner nøje, og såfremt din manglende overholdelse heraf er årsagen til de forhold, der begrunder din reklamation, er der ikke tale om en berettiget reklamation

8. Klagemuligheder

Vil du som forbruger klage over dit køb, bedes du først kontakte VOLA via sales@vola.dk.

Hvis det ikke er muligt at finde frem til en løsning, kan du sende en klage til Center Nævnenes Hus:

Center for Klageløsning

Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg

www.naevneneshus.dk

 

For at kunne klage, skal varen, som du vil klage over, som udgangspunkt have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det vil normalt koste et gebyr at få klagen behandlet.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens onlineklageportal via følgende link: https://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive VOLAs e-mailadresse: sales@vola.dk.

9. Persondatapolitik

VOLA skal bruge følgende oplysninger om dig, når du bruger VOLAs webshop til at indgå aftale med VOLA om køb af varer:

- Dit navn

- Din adresse

- Din leveringsadresse

- Din e-mailadresse

- Dit telefonnummer

- Den IP-adresse, hvor du handler fra

Oplysningerne gemmes i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 12. Når de 5 år er gået, slettes oplysningerne.

Dine personoplysninger behandles med det formål at kunne levere varen til dig og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb.

Dine persondata overføres kun til transportører i forbindelse med levering. Hvis det er nødvendigt, overfører VOLA persondata til relevante leverandører, der opbevarer og behandler data. Disse behandler udelukkende oplysninger på VOLAs vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

VOLA samarbejder kun med databehandlere i EU og/eller i lande, som kan give dine oplysninger en tilstrækkelig grad af beskyttelse.

VOLA gør ikke på nogen måde dine personlige oplysninger tilgængelige for tredjeparter.

Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger på VOLAs webshop er VOLA A/S, CVR-nr. 17531328, Lunavej 2, 8700 Horsens.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger VOLA behandler om dig. Mener du, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet.

I nogle tilfælde har VOLA pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, VOLA skulle bruge dem til.

Mener du, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen, bedes du kontakte VOLA.

10. Standardfortrydelsesformular 

Denne formular udfyldes og sendes kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende. Der sendes blot en mail med nedenstående oplysninger.

Til: VOLA A/S, CVR-nr. 17531328, Lunavej 2, 8700 Horsens, sales@vola.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:

 

Bestilt den:

Modtaget den:

Forbrugerens navn:

Forbrugerens adresse:

Forbrugerens underskrift:

Dato:

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 10.07.2024